Leverandør til affaldshåndtering

Et affaldsselskab kan stille sine leverandører krav om sikkerhedstest med henvisning til NIS2, men i denne sektor er det ikke givet, hvilken myndighed og hvilke regler der står bag. Indsamling, sortering og genanvendelse hører ét sted hen, mens affaldsforbrænding hører et andet sted hen. Grundlaget er bilag 2, punkt 2, i NIS 2-loven og bekendtgørelse nr. 620 af 2. juni 2025, §§ 5 og 11, som fordeler sektoren mellem Miljøstyrelsen og Energistyrelsen.

Kort sagt skal I vide, om kunden indsamler og behandler affald eller driver et forbrændingsanlæg, før I kan læse kravet rigtigt. Teksten er ikke juridisk rådgivning.

Hvem i affaldssektoren der er omfattet

Bilag 2, punkt 2, omfatter virksomheder, der varetager affaldshåndtering som defineret i affaldsrammedirektivet, direktiv 2008/98/EF. Virksomheder, for hvem affaldshåndtering ikke er den vigtigste økonomiske aktivitet, er undtaget. En produktionsvirksomhed, der selv håndterer sit affald, hører altså ikke til sektoren af den grund. Omvendt kan et selskab, der både indsamler, sorterer og driver genbrugspladser, være omfattet med hele sin virksomhed og ikke kun med den del, I leverer til. Som i resten af loven skal virksomheden også opfylde størrelseskriterierne.

Sektoren står i bilag 2, så en omfattet affaldsvirksomhed vil som udgangspunkt være vigtig enhed efter § 5, med reaktivt tilsyn efter § 24, medmindre § 4, stk. 3, gør den væsentlig. Trafikstyrelsen skriver desuden, at fragtvirksomheder, der transporterer affald, bør undersøge, om de er omfattet på et andet område end transport. Leverer I til en vognmand med affaldskørsel, kan kravet altså komme fra affaldsreglerne. → Leverandør til transport

To myndigheder i samme sektor

Efter bekendtgørelsens § 11, nr. 3, er Miljøstyrelsen kompetent myndighed for affaldshåndtering, bortset fra affaldsforbrændingsanlæg. For dem er Energistyrelsen myndighed efter § 5, som henviser til § 2 i lov nr. 258 af 6. marts 2025 om styrket beredskab i energisektoren. Den lovs § 2 opregner bl.a. elproducenter og operatører af fjernvarme.

Samtidig siger NIS 2-lovens § 1, stk. 2, at loven ikke gælder for enheder, i det omfang de er omfattet af energiberedskabsloven. Et forbrændingsanlæg, der også leverer el eller varme, kan derfor have dele af sin virksomhed under energireglerne. Hvilke regler der gælder for netop jeres kunde, og for hvilke dele, må kunden oplyse. Spørg, før I henviser til en bestemt lov i jeres svar, og notér svaret sammen med kravet. → Leverandør til energisektoren

Vejledning og kommunale selskaber

Styrelsen for Samfundssikkerheds oversigt over sektoransvarlige myndigheder peger for affald på Miljøstyrelsens side for erhverv og for forbrændingsanlæg på Energistyrelsens side om den nye lov om beredskab i energisektoren. En kunde, der er under Miljøstyrelsen, arbejder derfor ud fra de tværgående vejledninger om foranstaltninger, medmindre den oplyser andet.

Affaldsopgaver kan løses af selskaber og fællesskaber, som kommuner ejer. Styrelsen for Samfundssikkerheds vejledning til kommuner nævner affaldsforbrænding som eksempel på en opgave, der kan ligge i sådan et fællesskab, og skriver, at selskaber med eget CVR-nummer er selvstændige enheder med eget ansvar. Kunden er altså selskabet og ikke de kommuner, der ejer det. Har I en aftale med ejerkommunerne om den samme løsning, er det to kundeforhold, og dokumentationen til det ene kan ikke uden videre deles med det andet. → Leverandør til kommuner

Hvad jeres leverance kan bestå af

En affaldsvirksomhed kan være afhængig af jer på flere måder:

Indsamling · systemer til ruteplanlægning, tømning og registrering ved beholderne.
Modtagelse og vejning · systemer, der registrerer, hvad der kommer ind, og danner grundlag for afregning.
Anlæg · styring af sortering, behandling eller forbrænding.
Portaler · løsninger, hvor borgere og virksomheder bestiller afhentning eller ser deres data. → Kundeportalen
Almindelig IT · drift af servere, netværk og brugere.

Testen bør følge det, kunden har vurderet som kritisk, og kunden bør kunne forklare, hvorfor netop de dele er valgt. For et forbrændingsanlæg kan det være styringen, for et indsamlingsselskab ruteplanlægningen eller portalen. Anlægsstyring skal afprøves med en driftsansvarlig hos kunden og en plan for, hvordan testen stoppes. → Produktionsudstyr og OT

Én test, to regelsæt

Har I kunder på begge sider af grænsen, kan det være fristende at lave to test. Det er ikke altid nødvendigt. Er softwaren den samme, kan den testes én gang, og forskellen ligger i, hvordan resultatet præsenteres. Kunden under Miljøstyrelsen skal kunne bruge dokumentationen i sin leverandørstyring efter NIS 2-lovens § 6, stk. 1, nr. 4, om forsyningskædesikkerhed. Kunden under energireglerne bruger den i sit arbejde efter den lov.

Skriv derfor testens omfang, tidspunkt, resultat og status på rettelser én gang og neutralt, uden at henvise til en bestemt lov. Lad følgebrevet til hver kunde knytte resultatet til det grundlag, kunden selv har oplyst. Så undgår I at skrive en lovhenvisning, der passer til den ene kunde, ind i et dokument, den anden også skal bruge. → Flere NIS2-kunder med forskellige krav

Et tænkt eksempel

En leverandør af vejesystemer har både et kommunalt affaldsselskab med genbrugspladser og et forbrændingsanlæg som kunder. Begge beder om dokumentation for test. Leverandøren spørger hver kunde, hvilke regler kravet bygger på. Affaldsselskabet henviser til NIS 2-loven og Miljøstyrelsen, mens forbrændingsanlægget oplyser, at kravet kommer fra anlæggets arbejde efter energireglerne. Den fælles software testes én gang, og resultatet beskrives i to korte følgebreve, der hver henviser til det regelgrundlag, kunden selv har oplyst. Forbrændingsanlæggets vejebro er forbundet med anlæggets styring, og den forbindelse aftaler leverandøren at teste særskilt sammen med anlæggets driftsansvarlige, fordi den ikke findes hos affaldsselskabet.

Det skal I lade være med

At gå ud fra, at hele affaldssektoren har samme myndighed · forbrændingsanlæg har Energistyrelsen.
At henvise til NIS 2-loven uden at spørge · energireglerne kan gælde dele af kundens virksomhed.
At behandle ejerkommunen som kunden · selskabet har sit eget ansvar.
At teste anlægsstyring uden en driftsansvarlig · driften går forud.
At glemme vognmanden · affaldskørsel kan give krav fra affaldsreglerne.

Hvad kan og ikke kan konkluderes

Bekendtgørelsen viser, hvordan affaldssektoren er fordelt mellem to myndigheder, og loven viser, hvor energireglerne griber ind. En test af jeres leverance kan indgå i kundens leverandørstyring efter det regelsæt, kunden er under. Den afgør ikke, hvilke regler der gælder for kunden, og den siger intet om dele af leverancen, der ikke var med.